Stor Skallesluger i Storstrøms Amt

Ynglende Stor Skallesluger I Kasser Storstrøms Amt 2004

Stor Skallesluger er stadig på Storstrøms Amts rødliste over sårbare arter (2001)

Langt den overvejende del af fuglene yngler i amtet og størsteparten i kasser (DATSY rapport 2004)

Det bedste ville være gamle træer med store hulrum, eks. vis hvor store grene er knækket af og efterlader huller, opstået ved råd. I Vemmetofte skovene findes et enkelt træ, som er benyttet flere år i træk. Desværre står træet således at menneskelig forstyrrelse får Skalleslugeren til at opgive de fleste år og æggene ligger uklækkede for derefter at rådne op. Hvis skovejerne kunne lade nogle gamle træer stå forskellige steder, gerne uforstyrrede områder, ville fuglene have flere valgmuligheder når de skal lægge æggene. Stor Skallesluger er en fugl med relativ høj levealder, ca. 15-20 år. Det kan derfor aflæses direkte  den ynglesucces som ses fra år til år i kasserne. Efter en række magre år kommer der opgangtider igen (se figur 1).

Kuldene lægges ofte med 12-14 æg, hvilket er meget når man tænker på æggenes størrelse i forhold til skalleslugerens vægt på ca.1,4 kg. (hunner). Da æggene vejer ca. 75 g er det lidt mere end halvdelen af kropsvægten der lægges i æggene. Prøv at overføre det til menneskevægt.

En del af kuldene bliver forladt inden de bliver udruget, vi ser kraftige forstyrrelser i form af nogle kasser er fyldt med sten, store sten, som er kastet direkte op igennem indflyvningshullet. Vi ser også grene og vanter i kasserne højt oppe i træerne. Det kan næppe være små børn der står for det. Af andre forstyrrelser ses stadig mår, der har spist æggene, dog ser vi en nedgang på dette område.

Når Stor Skallesluger har klækket ungerne forlader de straks kasserne. Her efterlades æggeskallerne i store og små stykker. Den seje æggehinde ligger mange steder endnu når kasserne bliver efterset og er et godt kendetegn på ynglesucces. Æggeskallerne er ligeledes et fingerpeg om hvad, og hvor mange æg der er klækket. Med lidt erfaring kan vi ligefrem se om æggeresterne er fra denne sæson eller om de er ældre.

Mange af vores kasser er i dårlig stand, specielt dem der er lavet med krydsfinner trænger til at bliver skiftet ud. Dette vil bliver gjort løbende når vi får produceret nogle nye. Præstø fed er den lokalitet der er hårdest ramt, det er her de fleste krydsfinerkasser hænger. Det er her de først vil blive skiftet. Vi har fået tilbud om nye kasser fra en beboer ved Strandegård Dyrehave og også vil der blive hængt nye kasser op i kommende sæson. Mange af de gamle kasser fra 70´ erne er efterhånden taget eller faldet ned og fjernet. Men der ses stadig funktions dygtige gamle kasser og det viser klart at hvis materialet er i orden holder kasserne længe.

Figur 2 viser I hvor mange kasser der konstateret yngel i år.

Der er blevet lagt mange arbejdstimer i projektet og nogle gange kunne vi godt ønske at vi havde mere tid til opfølgning i selve ynglesæsonen, men også her må vi prioritere vores tid idet der også andre projekter der venter. Ikke desto mindre skal der lyde en tak til alle der har bidraget med praktisk arbejde, indsamling af oplysninger og andet der har hjulpet os. Tak for hjælpen den er uundværlig.

På vegne af redekassegruppen

Finn Jensen 

Figur 1

Figur 2