Stor Skallesluger i Storstrøms Amt


 

Årsopgørelse for ynglesæson 2003

 

 

Af Finn Jensen.

 

Stor Skallesluger har haft en alvorlig nedgang i ynglebestanden i år. Det er kun blevet til 21 par mod 35 sidste sæson. En af de største lokaliteter Vemmetofte skovene svigter totalt, idet der kun var 3 par i år mod 15 par i 1994.

 

Flere par end sædvanligt er konstateret på Møn, dog ikke i kasserne, som der er problemer med at finde. 4 ungeførende par, 3 sandsynlige og 1 muligt par. Det giver i alt 8 par, som er det højeste antal for Møn nogensinde. Godt gået.

 

Det skal lige nævnes, at flere lokaliteter ikke er optalt på Lolland, herunder Corselitze, som i en normal sæson er god for flere par. Alligevel er der langt til fordums tider med mange par. Hvorfor? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af forstyrrelser, redepredation og fødegrundlag. Der ses stadig mår i flere af kasserne, men der må være en ukendt faktor, der giver Skalleslugerne så dårlige betingelser. Vi kommer det ikke nærmere før der bliver sat ekstra kræfter ind på at undersøge fuglenes kondition, og det har vi ikke midler til pt. Vi må håbe at de næste sæsoner viser fremgang, ellers ser det sort ud for Stor Skallesluger i Danmark. 

 

Det er mange timer, vi har brugt for at tjekke kasserne, alene på Øst-Sjælland bruger vi 5-6 hele arbejdsdage af 6-8 timer. Prøv at omregne det til weekend-dage. Det er derfor nogle af os foretrækker at gøre det på hverdage, hvor resten af familien også er væk hjemmefra.

En del af tiden bruges også til at reparere kasserne, hvilket i sig selv er en stor tidssluger. Enten skal den tages ned eller også skal vi hænge oppe i træerne og forsøge os frem. Det er stort set lige besværligt, men en nødvendighed, hvis kasserne skal bevares. 

 


 

Lokaliteter Antal kasser Ynglefund Natugle Mår Egern Gedehams
Sjælland:            
Gjorslev Bøgeskov 3 0 0 0 0 0
Højstrup 3 1 0 2 0 1
Vemmetofte 17 3 1 2 0 1
Strandegård 4 2 0 0 0 0
Præstø Fed 7 2 1 0 0 0
Hollænder skov 2 0 0 0 0 0
Bøndernes Egehoved 8 1 1 0 0 1
Store Hestehave 14 1 1 0 0 2
Bøged Skov 5 0 1 0 0 0
Viemose Skov 6 0 0 0 0 0
Langebæk Skov 2 0 0 0 0 1
Gavnø 5 0 0 0 0 0
Jarsskov 3 0 0 0 0 0
Knudshoved 5 1 0 0 0 1
Ugledige Søerne 4 2 0 0 0 0
Gl. Oremandsgaard. 0 0 0 1 0 0
Sjælland i alt 88 13 5 3 0 7
Møn:            
Ulvshale 4 2 0 0 0 0
Nordfelt 5 0 0 0 0 0
Busene Have 1 0 0 0 0 0
Mandemarke Have 2 0 0 0 0 0
Fanefjord Skov 2 1 0 0 0 0
Bogø Skov 3 0 0 0 0 0
Borrensbjerg 1 0 0 0 0 0
Ålebæk Strand 0 1 0 0 0 0
Klinteskoven 0 3 0 0 0 0
Marienborg Park 0 1 0 0 0 0
Møn i alt 18 8 0 0 0 0
Lolland-Falster:            
Corselitze Skove 17 0 0 0 0 0
Halskov Vænge 2 0 0 0 0 0
Orehoved Skov 5 0 2 1 0 0
Orehoved Vesterskov 2 0 2 0 0 0
Sønderskov, Guldborg 6 0 0 0 0 0
Overdrevsskov, Pandebjerg 2 0 0 0 0 0
Vejløskov, Nakskov 4 0 0 0 0 0
Vålse Vesterskov 1 0 0 0 0 0
Skejten 1 0 0 0 0 0
Stubbekøbing 0 0 0 0 0 0
Lolland-Falster i alt 40 0 4 1 0 0
             
Amtet i alt 146 21 9 4 0 7

 

Retur Stor Skallesluger