Årsopgørelse for ynglesæson 1999-2001

Af Finn Jensen.

Den samlede bestand af Stor Skallesluger er gået kraftigt tilbage, fra 70 par i 1930érne til 21 par i 2001. Desværre kender vi ikke den reelle årsag til tilbagegangen. 

I 1999 er der ikke tjekket kasser  grundet tidsmangel (Sjælland). 

Der hænger 146  kasser i alt på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Der er blevet fjernet 5 gamle og 1 ny. Derudover er der forsvundet 2 nye. Vi må håbe de finder god anvendelse.

De "traditionelle" forstyrrelser såsom mennesker og mår udgør stadig et problem flere steder. Men vi skal måske til at undersøge andre muligheder såsom fødegrundlaget. Ål, ålekvabber og lign. ophober tungmetaller i kroppen, hvilken betydning har det for skalleslugernes kondition? Svinger skalleslugernes kondition i takt med den fiskemængde, der er til stede ved yngleområderne? Er der for mange kystnære garn? Bliver der overfisket? Er der mange der drukner i garnene, når de forsøger at fange fisk?

Der er ingen tvivl om, at dårlig kondition er lig med ingen æglægning. Vi ser en hel del kasser, hvor der er konstateret påbegyndt æglægning, men det ender med få eller golde æg. 

Vi vil forsøge at få belyst disse spørgsmål i løbet af de næste år, hvis det kan lade sig gøre.

Derudover bliver der indsamlet genetisk materiale, æggeskaller, ægtehylstre og fjer. De bliver sendt til Schweiz, hvor de bliver undersøgt for at belyse, hvordan den genetiske sammensætning er i forhold til de nordiske og centraleuropæiske bestande.

Oliekatastrofen i marts 2001 i Grønsund havde ingen større betydning for bestanden. Det blev kun fundet 2 døde fugle. De udparrede fugle lå længere inde ved kysten i forhold til olieplamagerne. Held i uheld, vi må håbe det ikke sker igen.

Vi vil stadig opfordre skovejere/lodsejere til at lade nogle træer stå rundt omkring langs kyster, åer og skovkanter. Årsagen til at vi er nødt til at sætte kasser op er jo netop at der mangler naturlige redehuller og steder som skalleslugerne kan benytte. Når man kikker på landskaberne rundt omkring er der ikke mange gamle træer tilbage. Vi tror på at jo flere valgmuligheder der er for at finde nye redetræer hvert år, jo sværere er det for predatorerne at plyndre rederne. 

Som noget nyt vil vi prøve med mårsikring på enkelte udvalgte kasser. Sikringen vil bestå af noget hønsetråd, som er sat ovenpå taget for at forhindre måren i at benytte taget som platform. I skrivende stund er det kun en kasse på Gl. Oremandsgaard, der er sikret. Flere følger.

Fremover vil vi ændre lidt på strategien for ophængning af kasser, idet vi vil satse mere på småsøer med åløb ud til kyster og lign. lokaliteter. På disse steder er der meget begrænset færdsel og forhåbentlig færre mårdyr. Det er før set at skalleslugerne benytter naturlige redepladser langs åløb og i småsøer, hvor de kan føre deres unger ud til kysterne, nedad åløbene. 

På Gl. Oremandsgaaard forsøger vi med 4 kasser langs Langerødbækken, 2 ude i terrænet og 2 langs skovkanten. En anden fremtidig lokalitet kunne være ved Beldringe langs Tubæk Å.   

Årsopgørelse 1999: Ikke optalt

Årsopgørelse 2000:

Årsopgørelse 2001:

Retur Stor Skallesluger