HOLMEGÅRDS MOSE

Holmegårds Mose ligger ca. 8 km. nordøst for Næstved, og er en af Sjællands største moseområder. 

Mosen består af bl.a. birkeskov, tørvegrave og lyngbegroede områder samt åbne fugtige områder med delvist utilgængeligt krat. En stor del af området er fredet.

Om foråret raster mange ænder i mosens søer og på de omkringliggende marker mange gæs og vadefugle som f.eks. hjejle, dobbeltbekkasin, tinksmed, brushane og hvidklire. Sædgås ses ofte i store tal om vinteren.  

Området er ligeledes rasteområde for mange af vores almindelige rovfugle, og der ses af og til både havørn og kongeørn.

Der er et bredt udvalg af forskellige ynglefugle, bl.a. 4 arter af lappedykker, flere arter af ænder og vadefugle. De fleste rørskovssangere findes ynglende her og om sommeren kan man være heldig at høre græshoppesanger og vagtel. 

Der er offentlig adgang af stier og veje.

RETUR TIL LOKALITETSOVERSIGT