| HØVBLEGE |
|
Høvblege er
højtliggende bakker på det østlige Møn´s sydlige side, og man kan
komme dertil ad stier fra selve Klinteskoven eller fra en sti fra vejen
mellem byerne Mandemarke og Busene. Her kan man holde på en lille
p-plads og gå op til selve Høvblege.
Området er et vældigt bakkeområde med overdrevslandskaber og store græsarealer. Herfra er der en smuk udsigt over det østlig Møn og Østersøen, hvilket under optimale vind- og vejrforhold giver gode muligheder for at se rovfugletræk om foråret. Stedet er kendt for dens botaniske sjældenheder, men også sommerfugle, som kun findes få steder i Danmark. Det er en varieret og spændende lokalitet at færdes i og af og til træffes også meget sjældne småfugle. Den nok mest kendte var den 7. maj 1993, hvor en Sortstrubet Sanger blev fundet for 1. gang i Danmark, endda i selskab med en Hvidskægget Sanger. |
|
|
|
Mandemarke Bakker, med udsigt til Høvblege - foto: Per Schiermacher-Hansen |