GEDSER FUGLESTATION
GEDSER ODDE
Gedser Odde er nok et af de bedste efterårstræksteder i Danmark, idet stedet byder på et varieret fugletræk. Er man til rovfugle er det sydspidsen ved radarstationen i syd-og sydøstlige vinde, man skal indtage. Her opleves også et stort træk af småfugle, finker, svaler mv., og afhængig af vejret ses fuglene af og til raste i store flokke på markerne nord for radarstationen. 

I samme anledning har man  mulighed for at følge trækket på havet, som om efteråret bringer tusindvis af ænder og gæs forbi sydspidsen af Falster. 

Efteråret bringer næsten årligt spændende iagttagelser forbi Gedser Odde, fuglearter som f.eks. alle 4 kjove-arter kan man være heldig at se her, dværgmåger, lommer og  tusindvis af edderfugle, af og til kommer også kongeedderfugl forbi. 

hvepsevåge

      Foto: Jens Dithmarsen                    

I den gamle fyrhave er en gruppe ornitologer begyndt regelmæssig ringmærkning af småfugle, hvilket både før i tiden, men også nu har givet nogle overraskende forekomster af både småfugle og ugler. 
I september måned 2000 er Storstrøms Amt påbegyndt opførelse af Gedser Fuglestations nye hus - der hvor det gamle nedbrændte i 1996.

Perleugle, ringmærket Gedser Fuglestation efterår 1999

                                                                                                                Foto: Jens Dithmarsen

RETUR TIL LOKALITETSOVERSIGT