BØDKERMOSEN

Kører mand fra Busene mod øst drejes til venstre mod Klinteskoven. På venstre hånd ligger en  lavning, et vådt område med grønne græsenge - området kaldes "Bødkermosen". Umiddelbart efter at være drejet ind mod Klinteskoven ses på højre hånd en skovvej, der ligger i skellet mellem de åbne marker og en gammel fyrreskov. Skovvejen fører mod øst ud mod Klinten.    

Det er muligt at gå ad skovvejen ud til Klinten, og langs skellet ud mod de åbne marker ses om foråret mange spændende småfugle i hegnene og på de stejle bakker mod nord. Her træffes et bredt udvalg af sangere, fluesnappere og flere rødryggede tornskader. Undervejs kommer man til en række småsøer med med elletræer, pil og flere arter af vandplanter. Søerne er hjemsted for mange vandfugle, herunder lille lappedykker, men også småfugle som rørsanger, tornsanger, drosler, stillits og dompap. Man kan være heldig sidst i maj måned at finde specialiteter på strækningen fra asfaltvejen til Klinten, herunder bl.a. pirol, karmindompap, blåhals, lille flagspætte m.m.       

Ved Klinten har man en fantastisk udsigt over Østersøen og mod vest over de bakkede og kridtfarvede marker. I gode vindforhold er det godt at sidde på obs på bakkerne helt ude ved Klintekanten. Her er det muligt om foråret at se træk af både rovfugle og traner.

Bødkermosen

Foto: Per Schiermacher-Hansen

RETUR TIL LOKALITETSOVERSIGT